mandag den 30. januar 2012

Pananal

Vi var i junglen ved Pananal i fire dage, hvor vi havde vores base ved et refugie beliggende ved floden Paraguay, og den eneste vej til vores landsbyen var ved at krydse floden. Så mange af vores ture foregik også med båd, hvor vi så steg ud undervejs og vandrede omkring. Vi så rigtig mange dyr, heraf kan nævnes 5 forskellige slags fiskehejre, storke, gribbe, falke, papegøjer, og utrolig mange andre mærkelig fugle, vi ikke rigtig kender navnene på! I vandet svømmede der alligatorer rundt, og i træerne brøleaber og vi så også verdens største gnaver, hvilket ligner et marsvin, men er på størrelse med en hund! Vores store drøm var dog at se en anaconda, og vi var undervejs flere gange ude i siv og sump for at lede efter anacondaer! Det lykkedes ogsaa til sidst, dog en mindre en "kun" 1,5 meter :) Turen gik desuden med at fiske efter piratfisk, hvor vi stod ude i vandet, og kunne mærke hvordan fiskene svømmede omkring ens fødder. Therese fangede intet mindre end to fisk - foerste gang i hendes liv at hun har fanget sin egen aftensmad, imponerende! Vi var også ude at ride, hvor vi ligeledes red rundt i sump og krat. Det var en hyggelig oplevelse og vi kunne komme rundt nogle steder, der hverken var tilnærmelige på gåben eller med båd. Bemaerk desuden Camillas minihest ;) Endeligt var vi også ude på bådtur om natten, hvor vi kunne se alligatoroejene glimte i vandet.

Ingen kommentarer: